Meningen med livet er et frygteligt spørgsmål som har jaget mangt og mange menneskehjerner til ukendelighed. Har mit liv en mening? Hvorfor eksisterer vi? Hvad er vi?
Mange tusinde svar er blevet givet: Både gennem religion og filosofi, men der er endnu ikke blevet præsenteret et tilfredsstillende svar.
End ikke den største religion i verden kristendommen, som besidder en tredjedel af jordens befolkning, har været i stand til at overbevise de sidste to tredjedele om, at deres fortolkning er sandt. Det manglende facit på spørgsmålene skyldes altså på ingen måde manglende indsats på at finde dem.
Har du selv overvejende problemer med at finde hoved og hale i dit eget livs mening bør du prøve dette tanke eksperiment. Forestil dig i et sekund at der ikke er nogen kosmisk grund til at vi eksisterer og, at du havde utvivlsom bevisførelse på denne sandhed. Forestil dig at vi fødes, lever og dør. Intet mere. Selv i dette scenarie af universal ligegyldighed betyder det så overhovedet noget? Er vores liv pludselig ikke værd at leve?
Selvfølgelig ikke!
Vælger du, i et sekund, at se omkring dig vil du opdage at dit liv er fuld mening. Det er måske ikke det svar de fleste filosoffer har fundet vej til, men det gør ikke ideen mindre kvalificeret. Det er de personlige værdier vi finder i vores opførsel, forhold og følelser. Du kan føle din betydning her i verden hvert eneste øjeblik. Din betydning som ven, fjende, forældre, ægtefælle, kollega, elev, osv.
Når vi sørger over en elsket afdød, kan man virkelig mærke den følelsesmæssige betydning af en anden person. Det er en følelse som opstår når vi påvirker verden, eller bliver påvirket af den.
Det er dér, gemt dybt indeni os. Du har sikkert følt det før og vil utvivlsomt føle det igen. En sådan følelse er ikke nødvendigvis noget, der kan udtrykkes i ord eller forklares med tal.
Der behøves ikke noget bevis. Det er noget du kan føle.
Vores liv er fuld af mening og betydning. Du skal blot tage et øjeblik for dig selv for at indse det.
Relaterede artikler:

November 11th, 2009 at 9:28 pm
for mig er der to muligheder:
Meningen med livet er den, man individuelt selv finder frem til.
Der er ingen mening med livet. vores verden er blot en del af uendeligt mange forskellige processer, som finder sted i verdensrummet – noget større, noget vi ikke engang kommer til at forstå.
November 14th, 2009 at 3:57 pm
For mig at se kan du ikke stille sådan et spørgsmål.
Det du spørger om hentyder til, at der er en bestemt måde at leve livet på. Det ved vi vel alle at der ikke er.
Du skriver ” Det er de personlige værdier vi finder i vores opførsel, forhold og følelser.”
Hvad er personlige værdier?
Hvad er vores opførsel?
Forhold er jeg ening i. Forhold til mennesker, dyr og naturen.
Var mit lille input
Nice blog du har her…
November 23rd, 2009 at 3:16 pm
Den evolutionære/naturlige mening med livet er at reproducere sin art, og i så vidt muligt omfang forbedre dens chancer for overlevelse.
Hvis du ser folks væremåde gennem de evolutionære briller står baggrunden for deres handlinger lige pludseligt uhyggeligt klar; du kan forbinde næsten alt med overlevelse og sex.
November 23rd, 2009 at 4:12 pm
@Mogens:
Du har ret, det er et meget komplekst spørgsmål, og er ikke sådan lige til at slås med.
* Personlige værdier – egne meninger og synspunkter
* Opførsel – det repræsentative
Tak skal du have i øvrigt!
@Negerleif: Det kan der sikkert argumenteres for, men det der adskiller os fra dyrene er er vores besiddelse af en bevidsthed. Vi er med andre ord i stand til at se bort fra vores medfødte animalske tankesæt og er dermed måske ikke ligeså bundne af de naturlige præmisser om overlevelse og videreførelse af arten.